Vælg sprog

Close
Falck-sikkerhed-overvågning-af-mennesker-på-trappen

Sikkerhedsservices

Enhver arbejdsgiver har en forpligtelse til at drage omsorg for sine medarbejdere, når de sendes ud. Det gælder både medarbejderens sundhed og sikkerhed, og det er virksomhedens ansvar at sikre, at medarbejderen kender til og er forberedt på de potentielle sundheds- og sikkerhedsrelaterede risici, han eller hun skal forholde sig til på en bestemt destination. Falck Global Assistance hjælper din virksomhed med at vurdere disse risici og kan træne og forberede dine medarbejdere inden afrejse.  På den måde sikrer du, at dine Duty of Care-forpligtelser bliver overholdt, og både du og dine medarbejdere kan fokusere på den konkrete opgave og jeres forretningsmæssige mål. 

Vores tilstedeværelse er global, og vores dedikerede og døgnbemandede  alarmcentraler sørger i samarbejde med et stærkt netværk af pålidelige partnere og leverandører for, at dine medarbejdere kan føle sig i trygge hænder uanset det eksterne arbejdsmiljø. 

Skræddersyede Travel Risk Management-programmer​

Når du rejser til en ukendt region, er det vigtigt at kende risikoprofilen for den pågældende destination. Det vil blandt andet sige de potentielle sikkerhedsmæssige risici, der gælder i området og desuden, at du er forberedt til at kunne håndtere eventuelle hændelser. 

Falck Global Assistance tilbyder Travel Risk Management-programmer, der passer til din virksomheds risikoprofil og, som giver dig et overblik over og vurdering af de potentielle risici, som dine medarbejdere kan stå overfor. Vi rådgiver dig om relevant forberedelse og træning, der kan klæde dine medarbejdere bedst muligt på inden rejsen. Alt sammen baseret på din virksomheds specifikke behov og interne rejsepolitikker. Travel risk management-programmet, der kan sammensættes på flere måder, kan fx sikre integration af rejsebookingsystem, risikotracking og -monitorering, rejsepolitikker samt tovejs kommunikation. Systemet kan bruges før, under og efter en rejse og giver desuden let adgang til diverse statistikker baseret på fx rejsemønstre. 

Via vores online sikkerhedsportal kan rejsende få de seneste opdateringer om medicinske- og sikkerhedsrisici om et land, en region eller en by, fx politiske uroligheder, naturkatastrofer og andre vejrfænomener, kriminalitet eller sundhedsrisici. På baggrund af disse opdateringer, kan vi sende relevante rejseunderretninger og beskeder til den rejsende for at sikre, at han/hun tager de rette forholdsregler for at imødegå potentielle risici. 

Under rejsen hjælper vi med fx telefonisk sikkerhedsrådgivning, rejseunderretninger, personbeskyttelse og afhentning og transport, lokale sikkerhedshenvisninger og -aktioner eller evakuering. Alle services er tilgængelige på alle tider af døgnet.

Efter en rejse kan der være behov for at vurdere og evaluere særlige hændelser for derigennem at sikre, at din virksomhed har velfungerende planer, processer og politikker. Falck Global Assistance har stor erfaring i at rådgive virksomheder i at evaluere hændelser og identificere forbedringspotentialer.  

Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed, så kontakt os via nedenstående formular eller skriv til os på: corporateadvice.fga@falck.com​

Falck Global Assistance er en del af Fralck Group, som udbyder redningsydelser verden over.
 
Falck.com/da/globalassistance bruger cookies.
 

Falck Global Assistance, Sydhavnsgade 18, DK-2450 Copenhagen | CVR: 38049399 | email: globalassistance@falck.com | tlf.: +45 70 25 04 05