Vælg sprog

Close
Falck-medicinske-eksperter-i-lufthavn

Medicinske services

Falck Global Assistance dækker alle behov inden for rejserelateret medicinsk assistance og akut assistance før, under og efter en rejse. Via vores globale, døgnbemandede alarmcentraler hjælper vi hver dag rejsende og udstationerede over hele verden. 

Alle vores alarmcentraler er bemandede med læger, sygeplejersker, specialister i sikkerhed og krisehåndtering samt erfarne logistik- og assistancekoordinatorer. Fælles for alle alarmcentraler rundt om i verden er, at alle har adgang til vores verdensomspændende netværk af medicinske klinikker og behandlingsenheder. Ét fælles sagsbehandlingssystem gør sagsbehandling og logistisk planlægning gnidningsløs, og rejsende er dermed sikret den bedste service og behandling alle døgnets timer, uanset hvor I verden de befinder sig.

Tryghed overalt i verden – døgnet rundt 

Falck Global Assistance tilbyder standardiserede kvalitetsløsninger inden for rejserelateret medicinsk assistance til virksomheder af alle størrelser og inden for alle brancher. Vi hjælper med at forberede rejsende og udstationerede på potentielle sundhedsrisici igennem generel vejledning, medicinsk rådgivning, sundheds- og helbredsundersøgelser og medicinsk træning.
 
Med vores online risikoportal​ kan rejsende få de seneste opdateringer om medicinske og sikkerhedsrelaterede risici i lige netop den region, som er relevant for dem. Portalen giver ét samlet overblik over risikobilledet i lande, regioner og byer kategoriseret efter forskellige parametre. En dedikeret virksomhedsprofil i risikoportalen kan nemt håndtere din virksomheds rejsepolitikker, procedurer og anden relevant information til rejsende og udstationerede.
 
Under rejsen er vores alarmcentraler tilgængelige døgnet rundt. Vi kan hjælpe rejsende med medicinsk rådgivning, henvisninger til nærmeste, mest egnede behandlingssted, medicinsk transport og ledsagelse,  og evakuering. 

Efter hjemkomsten tilbyder vi en lang række services, som fx psykologisk bistand, debriefinger, rejseevalueringer,  sundheds- og helbredsundersøgelser samt skadesbehandling og rejseafregning. 
Vil du vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed, så kontakt os via nedenstående formular eller skriv til os på: corporateadvice.fga@falck.com 

Falck Global Assistance er en del af Fralck Group, som udbyder redningsydelser verden over.
 
Falck.com/da/globalassistance bruger cookies.
 

Falck Global Assistance, Sydhavnsgade 18, DK-2450 Copenhagen | CVR: 38049399 | email: globalassistance@falck.com | tlf.: +45 70 25 04 05