Her aktiveres helikopterbesætningen via deres SINE Radiosystem eller pager, hvorpå man i hovedtræk kan se indsatsdestination og en kort beskrivelse af missionen.
Straks efter en sådan alarmering, indtager besætningen deres respektive pladser og indenfor 3 minutter er helikopteren i luften med retning mod indsatsstedet. Den kan nå frem til destinationer inden for en radius på 50 -70 km på maksimalt 15-18 minutter.
Opgaven er her at bringe højt kvalificeret lægehjælp hurtigt frem til skadestedet og om nødvendigt transportere den syge eller tilskadekomne hurtigt og skånsomt til nærmeste traumecenter eller sygehus med akutmodtagelse.