DRF (Deutsche Rettungsflugwacht) blev etableret den 6. september 1972, og startede sine operationer den 19. marts 1973 med en redningshelikopter i Stuttgart. I dag er navnet ændret til ”DRF Luftrettung”.
DRF Luftrettung er en non-proft organisation der har opsamlet mere end 35 års erfaring inden for lægehelikoptertjeneste, og opererer i dag i Tyskland, Østrig og Italien. DRF Luftrettung har 42 HEMS-baser (HEMS = Helicopter Emergency Medical Service) med 50 helikoptere. Ligeledes har man eget alarmcentralnetværk og tre fastvingefly til befordring af patienter over hele verden.