I foråret 2004 blev Falck DRF Luftambulance A/S (tidligere: Dansk Luftambulance A/S) etableret i samarbejde med Falck A/S og den tyske luftambulancevirksomhed DRF Luftrettung. Selskabet har til formål at drive lægebemandede ambulancehelikoptere og beslægtede ydelser i Danmark.
DRF Luftrettung, der er stiftet i 1972, er en af Europas største lægehelikopteroperatører og udfører patienttransport med såvel fly som helikoptere. DRF Luftrettung opererer i Tyskland og Østrig og har mere end 35 års erfaring på området. DRFs forretningsområder inkluderer operationen af mere end 50 ambulancehelikoptere, vedligeholdelse af fly og træning af besætningsmedlemmer.
Falck er den største private ambulanceoperatør i Europa og driver også omfattende ambulancetjenester i bl.a. Finland, Belgien, Polen, USA og Latinamerika. Falck har siden 1908 haft erfaring med at forebygge ulykker og sygdom, at yde assistance i katastrofe-, ulykkes og nødsituationer. Falcks forretningsområder dækker over Assistance, Redning, Healthcare og Træning
Falck DRF Luftambulance startede ud i Niebøl, som et Interregprojekt i en forsøgsordning fra april 2005 til juli 2008 med EU-støtte til det administrative arbejde og i samarbejde med det daværende Sønderjyllands Amt (videreført med Region Syddanmark) og Kreis Nordfriesland. Herefter er aftalen mellem Region Syddanmark og de øvrige parter overgået som en permanent del af det præhospitale beredskab i Region Sydjylland.